Om mig
Mit slægtstræs grene breder sig langt udover landegrænser, da jeg både har familie i Danmark og Island. Mine geografiske rødder har altid haft en stor betydning for mig - både privat og som inspirationskilde. Det kommer til udtryk i mine smykker og designs.
Design og kunst er en måde at se, opleve, føle og bearbejde verden på. Det er med til at vise, hvem vi er som mennesker og er en afspejling af vores visuelle verden, historie og arv. Min inspirationskilde er naturen og den verden der omgiver os, de forskellige kulturer, både tidligere og nuværende. Jeg ser design som en måde at se livet på og udforske en verden i konstant udvikling. Derfor ønsker jeg at fortælle og skabe min tids historie gennem design og smykker.
I min arbejdstilgang er jeg yderst detaljeorienteret, og går altid til mine opgaver med stort engagement. Idéudveksling og sparring er en stor del af min designproces. Jeg er god til at befinde mig i forskellige gruppedynamikker, og jeg sætter stor pris på et godt teamwork og et godt fællesskab blandt kollegaer.
Min professionelle profil kan downloades her.